Pollenallergi kaldes også høfeber og skyldes, at immunforsvaret reagerer på pollen fra blandt andet træer, græs og ukrudt. For nogle giver det få gener i en kort periode, mens andre er påvirket gennem store dele af foråret og sommeren.
Symptomerne kan ligne en forkølelse, men de vender ofte tilbage på bestemte tidspunkter af året. Med den rette behandling og nogle enkle forholdsregler kan de fleste mindske generne betydeligt.
Hvad er pollenallergi?
Når pollen kommer i kontakt med slimhinderne i næse og øjne, kan kroppen frigive histamin og andre signalstoffer. Det giver den allergiske reaktion. I Danmark begynder sæsonen ofte med el og hassel, efterfulgt af birk, græs og senere bynke.
Det er almindeligt at reagere på mere end én pollentype. Derfor kan symptomerne strække sig over flere måneder, og vejret kan påvirke, hvor kraftige de er. Tørt og blæsende vejr spreder ofte mere pollen end regnfulde dage.
Typiske symptomer
- Nys og kløe i næsen
- Løbende eller tilstoppet næse
- Røde, kløende eller rindende øjne
- Kløe i svælg og gane
- Træthed og nedsat koncentration
- Hoste, pibende vejrtrækning eller forværring af astma
Ved pollenallergi er sekretet fra næsen ofte klart, og feber er ikke typisk. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt symptomerne skyldes allergi, forkølelse eller noget andet, bør du tale med lægen eller apoteket.
Sådan kan du mindske kontakten med pollen
Følg pollental og pollenvarsler, så du kan planlægge udendørs aktiviteter. Luft gerne ud tidligt om morgenen, sent om aftenen eller efter regn, hvor pollenmængden ofte er lavere.
- Undgå at tørre tøj og sengetøj udendørs i højsæsonen
- Skift tøj efter længere ophold udenfor
- Skyl eller vask håret før sengetid, hvis du har mange gener
- Hold bilvinduer lukkede og brug eventuelt pollenfilter
- Brug solbriller udendørs for at mindske pollen i øjnene
Det er sjældent muligt helt at undgå pollen, men små ændringer kan reducere den samlede belastning.
Behandling af pollenallergi
Behandlingen afhænger af, om generne især sidder i næsen, øjnene eller luftvejene. Antihistamintabletter kan være relevante ved milde eller kortvarige symptomer. Ved vedvarende næsegener kan en forebyggende næsespray være mere effektiv, mens allergiøjendråber kan hjælpe ved kløende og rindende øjne.
Det er vigtigt at bruge næsespray korrekt og regelmæssigt efter anvisningen. Nogle forebyggende produkter virker først fuldt efter flere dages brug. Spørg apoteket, hvis du er usikker på valg, dosering eller kombination af produkter.
Pollenallergi og vejrtrækning
Nogle oplever hoste, trykken for brystet eller pibende vejrtrækning i pollensæsonen. Det kan være tegn på påvirkning af de nedre luftveje. Ved åndenød eller tydelig forværring af astma bør du kontakte lægen.
Hvis du bruger inhalationsmedicin, kan korrekt teknik have stor betydning for effekten. På siden om inhalationstjek kan du læse, hvordan apoteket kan hjælpe.
Hvornår bør du søge læge?
Kontakt lægen, hvis håndkøbsmedicin ikke giver tilstrækkelig lindring, hvis symptomerne påvirker søvn og dagligdag markant, eller hvis du får vejrtrækningsproblemer. Lægen kan vurdere behovet for allergiudredning, receptpligtig behandling eller allergivaccination.
Læs også
Vigtigt: Ved akut åndenød, hævelse i mund eller svælg eller påvirket almen tilstand skal du søge akut hjælp.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at finde din nærmeste afdeling og få personlig rådgivning på apoteket.
Ofte stillede spørgsmål
Kan pollenallergi komme pludseligt?
Ja. Allergi kan vise sig i forskellige aldre, også selv om du tidligere har tålt pollensæsonen uden problemer. Et tydeligt sæsonmønster bør vurderes, hvis generne er vedvarende.
Hvornår skal allergimedicin startes?
Nogle forebyggende midler virker bedst, når de startes før eller tidligt i sæsonen. Det konkrete tidspunkt afhænger af produktet og dine sædvanlige symptomer.
Kan pollenallergi give astma?
Pollen kan udløse hoste og astmasymptomer hos disponerede personer. Pibende vejrtrækning eller åndenød bør vurderes af lægen.
Få rådgivning på apoteket
Råd om medicin og behandling skal passe til den enkelte. Apoteket kan hjælpe med korrekt brug, valg af håndkøbsprodukter, mulige interaktioner og vurdering af, om du bør kontakte lægen. Medbring gerne medicinpakningen eller en opdateret medicinliste, så rådgivningen bliver så præcis som muligt.
Artiklen er generel information og kan ikke erstatte en individuel vurdering hos læge, apotek eller andet sundhedspersonale.
Når du søger rådgivning
Det er lettere at få et præcist råd, hvis du kan beskrive, hvornår problemet begyndte, hvordan det har udviklet sig, og hvad du allerede har prøvet. Fortæl også, hvis du er gravid eller ammer, hvis rådet gælder et barn, eller hvis du har kronisk sygdom.
- Hav navn og styrke på din medicin klar
- Oplys om anden medicin, kosttilskud og kendte allergier
- Beskriv symptomer, varighed og eventuelle udløsere
- Fortæl om behandling, du allerede har forsøgt
- Nævn straks alvorlige eller hurtigt forværrede symptomer
Brug ikke andres receptmedicin og ændr ikke en ordineret behandling på baggrund af generelle råd alene. Børn, ældre og personer med flere sygdomme kan have behov for andre doser eller særlige forholdsregler.
Kort opsummeret
Start med de enkle og sikre tiltag, følg altid pakning og indlægsseddel, og vær opmærksom på udviklingen. Hvis symptomerne ikke bedres som forventet, bliver værre eller ledsages af faresignaler, skal du søge lægelig vurdering. Apoteket kan hjælpe dig med at vælge en sikker løsning og bruge den korrekt.
Senest opdateret: 12. juni 2026.
Relateret: Forkølelse eller influenza – hvad er forskellen?.